Dating og sex hører unægteligt sammen. Det er nok i virkeligheden den eneste sådan rigtig konkrete ting der adskiller gode venner og kærester. Derfor er det også et emne vi i bred udstrækning føler os nødsagede til at behandle her på bloggen. Den seksuelle lavalder er i Danmark som bekendt 15 år. Spørgsmålet i den forbindelse er hvor tidligt seksualundervisningen bør begynde? Nu husker jeg det ikke selv, og har heller ikke googlet det, men jeg mener da absolut at denne undervisning starter et stykke tid før denne alder. Er man ikke nærmest gået ud af folkeskolen når man fylder 15 år? Det interessante er jo om denne undervisning i praksis bidrager med noget, eller om de unge mennesker bare synes at det er sjov og ballade? Lige umiddelbart tror jeg at de fleste på 15 år udmærket ved alt det man lærer i denne undervisning i forvejen, men på trods af det er det en udmærket idé at bringe det op i plenum for på den måde at aftaburisere emnet yderligere i forhold til den gængse opfattelse af de seksuelle emner i klassen.